Britiske Højdepunkter - fra St Andrews til Land's End - 16 dage med bus

Denne busrundrejse er et sandt overflødighedshorn af oplevelser. I besøger Wales, England og Skotland på samme rejse og ser nogle af Storbritanniens smukkeste landskaber og byer.
Turen strækker sig fra det sydligste Cornwall til St Andrews på Skotlands østkyst. Glæd jer til mange spændende besøg bl.a. i Salisbury, Bath, Cardiff, Nordwales, Chester, Shrewsbury, St Andrews, Edinburgh, York og London. Se også Stonehenge, Windsor Castle, Shakespeare's fødested, sheep dogs, Edinburgh Castle, skotsk aften, walisisk aften, kør med et gammelt tog i Yorkshire og meget mere.

Pakken inkluderer:
- Rundrejse med moderne komfortabel bus og engelsktalende turleder.
- 15 overnatninger på gode 3* & 4* hoteller
- 15 x morgenmad
- 1 velkomstmiddag i Windsor
- 1 middag og skotsk aften i Edinburgh
- 1 middag på taverna i Edinburgh
- 1 middag på historisk pub i York
- 1 walisisk banquet på Cardiff Castle
5 x middag på hoteller
- Velkomstdrink
- Sightseeingture i Cardiff, Edinburgh, og London
- Ture til fods i Windsor, Shrewsbury, Conwy, Chester, St. Andrews, York og Whitby
- Bådtur til Royal William Yard 
- Sheep dog demonstration i Nordwales
- Togtur med damptog i Yorkshire Moors
- Ghost Tour i York
- Cream Tea på Castle Howard
- Sightseeingtur m. bus i London

- Entréer til:
Windsor Castle, Stonehenge, Bodmin Moor, Lanhydrock House, Land's End, Minack Theatre i Cornwall, de romerske bade & pumperum i Bath, Cardiff Castle, Old Blacksmith's Shop i Gretna Green, Edinburgh Castle, St Andrews Cathedral, St Andrews Castle, York Minster, Castle Howard, Shakespeare's fødested og Tower of London.

- I august har følgende startdato: 30 juli, 6 aug & 13 aug inkluderet billetter til Edinburgh Tattoo.
 

Flybilletter bestiller vi også gerne.

Pris pr. person i DKK 
Afrejse fra London søndage
 
  dobb.værelse enk.værelse 
2017: 6 aug, 13 aug, 27 aug, 3 sep, 10 sep,
24 sep
kr. 25.500 kr. 34.350
2017: 8 okt, 22 okt kr. 24.150 kr. 33.100

Dag 1: Ankomst Windsor & sightseeing

Ankomst til jeres hotel i Windsor, hvor I mødes med jeres turleder kl. 14.30. Tæt ved ligger Windsor Castle, der er verdens største beboede slot og en af dronningens residenser. Se de flotte State Apartments og slotsgården.
Senere mødes I til en drink sammen med jeres turguide og rejsefæller, efterfulgt af en velkomstmiddag på hotellet. Bagefter er der mulighed for en gåtur i byen sammen med en lokal guide.

Overnatning på MGallery Castle Hotel 4*, Windsor (eller tilsv.).



 

Dag 2: Stonehenge & Salisbury

I kører videre til Salisbury Plain til den forhistoriske og mystiske stencirkel Stonehenge. Hør mere om hvordan dette enorme monument blev bygget, formodentlig af primitive arbejdere. Besøgscentret vil fortælle mere om stedet.
Bagefter besøger I Salisbury, en charmerende gammel by domineret af katedralen, der har Englands højeste spir.
Turen fortsætter til Devon og Plymouth, hvor I skal bo tæt ved havnen, hvorfra Pilgrimsmunke sejlede ud i 1620. 
Om aftenen er der middag på jeres hotel.

Overnatning på Duke of Cornwall Hotel 3* i Plymouth (eller tilsv.).
 

Dag 3: Lanhydrock House & Bodmin Moor

Dagen starter med en tur gennem de smukke uberørte landskaber i Bodmin Moor. I stopper ved Jamaica Inn, der blev berømt via Daphne du Maurier's fortælling om smuglere. I besøger derefter det imponerende sen-victorianske country house, Lanhydrock House, med de storslåede upstairs herskabsrum og den mere jordnære downstairs verden, hvor tjenestefolkene hørte til.
I returnerer til Plymouth hvor I kan se Mayflower Steps og sejle ud til Royal William Yard, der før tilhørte Royal Navy men nu huser flere restauranter. Middag for egen regning denne aften.

Overnatning på Duke of Cornwall Hotel 3* i Plymouth (eller tilsv.).

Dag 4: Cornwall, St Michael's Mount, Land's End & Minarck Theatre

Efter morgenmaden kører I til den idylliske landsby Marazion, der ligger ved kysten med dejlige lange sandstrande. Herfra er der fin udsigt til St. Michael's Mount, der gennem tiderne har været en vigtig pilgrimsdestination. Den flotte ø er det ideelle fotomotiv. I tager videre til Land's End, der er Storbritanniens vestligste punkt. Her besøger I Minarck Theatre, et udendørs teater som stammer tilbage fra 1930'erne. Nyd den skønne udsigt og haverne med deres betagende blanding af eksotiske og oprindelige planter.
Tilbage til middag på jeres hotel.

Overnatning og  Duke of Cornwall Hotel 3* i Plymouth  (eller tilsv.).


 

Dag 5: De romerske bade i Bath & Cardiff Castle

Turen går mod nord til spabyen Bath, der er kendt for sine varme kilder. Det var romerne, der startede det hele for næsten 2.000 år siden, og kilderne blev igen vældigt populære i 1700-tallet.
Se de vidunderlige velbevarede romerske bade og pumperummet. De varme mineralrige kilder springer stadig med deres helende vand.
I kører derpå ind i Wales til hovedstaden Cardiff. Der får I en sightseeingtur. I hjertet af byen, der kan dateres 2.000 år tilbage, ligger slottet. Rundvisning på Cardiff Castle hvor I kan se de eventyrlige lejligheder med flotte udsmykninger. Cardiff Castle stammer tilbage fra romertiden, men blev omdannet til et gotisk slot i det 19. årh. om aftenen skal I til en spændende walisisk banquet med middag og livlig lokal underholdning.

Overnatning på Clayton Hotel Cardiff 4*, Cardiff (eller tilsv.).

Dag 6: Brecon Beacons Nationalpark & Shrewsbury

Efter morgenmaden kører I op gennem de dejlige bakkede områder i Brecon Beacons National Park. I stopper i den lokale walisiske by Hay-on-Wye, der er kendt for salg af second hand bøger. Her kan I kigge jer omkring.
I fortsætter nordpå gennem Shropshires bakkede landskaber til den idylliske by Shrewsbury, der ligger på den anden side af grænsen. Her kommer I på en bytur med byens vægter gennem de smalle gader med bindingsvækshuse. Hør om områdets historie.
Turen går derpå gennem Cheshire til jeres hotel, der ligger nær Chester. I spiser middag på jeres hotel.

Overnatning på Carden Park Hotel 4*, nær Chester (eller tilsv.).

 

Dag 7: Nordwales & Chester

I tager atter tilbage til Wales og kører gennem Llangollen og Horseshoe Pass, hvorfra I kan nyde den flotte udsigt. Derpå besøger I en farm for at se hyrdehunde i aktion. Wales er som bekendt berømt for sine utallige får.
Næste stop er Conwy. Byen domineret af et kæmpestort slot. Gå en tur rundt i de idylliske gader og se Storbritanniens mindste hus der ligger på havnen. 
Sidste stop er Chester, hvor I får en guidet tur til fods gennem den gamle by med middelalderhuse i bindingsvæk og en romersk bymur. Derpå tilbage til jeres hotel, hvor I spiser middag.

Overnatning på Carden Park Hotel 4*, nær Chester (eller tilsv.).


 

Dag 8: Lake District & Skotsk Aften

Så kører bussen videre nordpå gennem det smukke Lake District, et område der inspirerede digteren William Wordsworth, og som mange også forbinder med forfatterinden Beatrix Potter og hendes børnebøger. I stopper i den hyggelige landsby Grasmere, hvor Wordsworth levede og ligger begravet.
Dagens næste bestemmelsessted er landsbyen Gretna Green, der ligger på den skotske side af grænsen mod England. Siden 1754 er unge engelske par taget over for at blive viet i Old Blacksmith's Shop. Det er stadigvæk populært.
Ankomst til jeres hotel, der er beliggende ca. 3 km fra Edinburgh Castle. Der er indendørs pool på hotellet.
I kører derpå til en oplevelsesrig skotsk aften med middag og livlig musik.

Overnatning på Norton House Hotel & Spa 4* nær Edinburgh (eller tilsv.).

Dag 9: Edinburgh Castle og sightseeingtur

Dagen starter med en byrundtur med guide, hvor I ser den 200 år gamle "New Town" med dens lige gader og smukke huse, hvor mange forfattere og opfindere har boet gennem tiden.
"Old Town" ligger i den højeste del af byen. Dens middelalderhuse står tæt sammen, nogle var engang helt op til 11 etager høje.
På Edinburgh Castle kan I bl.a. se de skotske kronjuveler og Stone of Destiny. Derfra kan I nyde en fabelagtig flot udsigt med kig ud over hele Edinburgh.
Eftermiddagen er fri til at kigge på denne fantastiske by på egen hånd. Se nogle af de spændende museer, shop i de mange gode butikker, eller gå blot rundt og kig på de mange små gyder der strækker sig ud fra Royal Mile.
Middag denne aften er ikke inkluderet. Der er mange gode restauranter i Edinburgh.
Bemærk: Turene med følgende ankomstdatoer:
30 jul, 6 aug og 13 aug har billetter til Edinburgh Tattoo inkluderet i prisen denne aften.


Overnatning på Norton House Hotel & Spa 4* nær Edinburgh  (eller tilsv.).

Dag 10: Heldagstur til St Andrews

Dagens tur går til St Andrews på østkysten. Den er Skotlands ældste universitetsby og golfens hjemsted. Her kan I besøge British Golf Museum og se ruinerne af St Andrews Castle og den gamle katedral. Der vil også være tid til at kigge på byen på egen hånd.
I returnerer til jeres hotel i Edinburgh. Middag sammen med jeres gruppe på en lokal taverna.

Overnatning på Norton House Hotel & Spa 4* nær Edinburgh  (eller tilsv.).

Dag 11: Scottish Borders & York

Efter morgenmaden går turen sydover gennem de smukke landskaber i det skotske Borders område. I stopper i Jedburgh for at kigge på byen og se ruinerne af Jedburgh Abbey.  
Derfra kører I videre ned gennem Nordengland til den game vikingeby York. Her er der en guidet tur til fods gennem de smalle gader, især de charmerende Shambles, hvor de gamle middelalderhuse læner sig over gaderne, og nærmest rører hinanden. Besøg den store statelige York Katedral med de farvede vinduesglas og flotte tårne.
I spiser middag på en gammel traditionel pub, fuld af atmosfære.
Bagefter skal I på en Ghost Tour til fods.

Overnatning på York Marriott Hotel 4*, York (eller tilsv.).
 

Dag 12: Historisk Tog & Castle Howard

Nyd en dejlig dag startende med en togtur med et diesel- eller damplokomotiv med North Yorkshire Moors Railway. Se havnen i den lille hyggelige Whitby, der førhen var kendt for hvalfangst, men nu er en blomstrende fiskerihavn. Nyd at gå gennem byens snoede gader. Der er mange spisesteder der serverer fisk og skaldyr til frokost.
Bagefter kører I på besøg på det flotte Castle Howard, der især er blevet kendt fra filmatiseringen af Evelyn Waugh's berømte novelle "Brideshead". Her får I serveret rigtig Cream Tea. Det kan næsten ikke blive mere engelsk!
Om aftenen middag på jeres hotel.

Atter overnatning på York Marriott Hotel 4*, York (eller tilsv.).



 

Dag 13: Shakespeare's fødeby, Cotswolds & London

Fra York går turen til Stratford-upon-Avon, der er Shakespeare's fødeby. 2016 er 400-året for hans død. Her skal I på en tur rundt i den smukke gamle by med dens mange sort/ hvide huse og butikker. I skal også se en udstilling om hans liv og arbejde, og huset han blev født i. Det er møbleret, som det ville have set ud på hans tid.
Nyd synes af de skønne landskaber i Cotswolds, landsbyernes klippede hække og de skæve honninggule huse på vej til turens sidste destination, London.  
Check in på jeres hotel. Nyd aftenen på egen hånd. Middag er ikke inkluderet denne aften.

Overnatning på Doubletree by Hilton - Victoria 4*, London (eller tilsv.).
 

Dag 14: Tower of London og sightseeing

Dagen byder på en guidet sightseeingtur i London, hvor I kan se nogle af de berømte seværdigheder, såsom Piccadilly Circus, Nelson's Column og løverne på Trafalgar Square, Westminster Abbey, Big Ben og Houses of Parliament.
Besøg det store Tower of London og se de uvurdérlige kronjuveler, der bevogtes af de flotte Beefeaters i tudor-uniformer og de sorte ravne.
I kan derefter tilbringe eftermiddagen og aftenen på egen hånd.
Middag er ikke inkluderet. Spis på en af byens mange restauranter.

Overnatning på Doubletree by Hilton - Victoria 4*, London (eller tilsv.).
Vi booker gerne musicalbilletter, London Eye, Madame Tussaud's, Harry Potter, Helikoptertur over London m.m.

Dag 15: Sightseeing og Cruise på Themsen

Denne dag har I billetter til hop-on hop-off busser, så I kan udforske London på egen hånd. Der er forskellige ruter, og de inkluderer også en guidet tur til fods og en bådtur på Themsen.
Besøg nogle af byens spændende museer, gå tur i en af byens parker, tag på shopping og senere vil I måske bare slappe af med en skøn afternoon tea, der fås i mange forskellige prisklasser, alt efter hvor man ønsker at indtage den.

Overnatning på Doubletree by Hilton - Victoria 4*, London (eller tilsv.).




 

Dag 16: Hjemrejse fra London Heathrow

Så er det tid til at sige farvel til England for denne gang.


 
TRAVEL'S EASY
Munkerup Strandvej 49,
3120 Dronningmølle
Tlf.: 49718037
Email: info@travels-easy.dk