Englands sydkyst - 8 dage
Turen inkluderer:
* 7 overnatninger
* Morgenmad
* Velkomstpakke (på engelsk)
Prisen inkluderer ikke entréer.
Priser er i DKK pr. person
B&B:
| Periode | dobb. værelse | enk.værelse |
| 1 sep - 31 okt 2010 | kr. 2.580 | kr. 3.640 |
Børn u. 13 år får 50 % rabat i forældres værelse
3* Hoteller:
| Periode | dobb. værelse | enk.værelse |
| 1 sep - 31 okt 2010 | kr. 3.990 | kr. 6.340 |
| Med opgradering til 4* sidste nat i Windsor | kr. 4.330 | kr. 7.020 |
Børn u. 13 år får 50 % rabat i forældres værelse
4 * hoteller:
| Periode | dobb. værelse | enk.værelse |
| 1 sep - 31 okt 2010 | kr. 5.190 | kr. 8.130 |
Børn u. 13 år får 50 % rabat i forældres værelse
Dag 1: London - Bournemouth
Turen begynder i det smukke landskab i Hampshire via Winchester, hovedstad i det gamle kongedømme Wessex, der dengang var sæde for de anglo-saksiske konger. Besøg Great Hall der er den eneste bevarede del af Vilhelm Erobrerens slot. Se det runde bord fra det 13. årh.
Fortsæt til badebyen Bournemouth der har hele 10 km hvid sandstrand. Byen har utallige parker og haver på toppen af klipperne og desuden en masse trendy butikker og forskellige former for underholdning.
Der overnattes i Bournemouth - området.
Dag 2: Bournemouth - Plymouth
Start dagen tidligt med en dejlig engelsk morgenmad.
Videre mod Plymouth med et besøg i Torquay på den engelske reviera. Torquay har siden victoriatiden været et af storbritanniens populæreste feriedestinationer. Dengang spadserede man langs promenaden, badehuse blev kørt ned til stranden og alle der var noget havde en attraktiv villa med udsigt over havet.
De berømte syv bakker der ses i baggrunden, stranden, bugten og havet gør stedet til noget så flot som man finder ved den franske reviera. Et smukt sted!
Forsæt videre til Plymouth. Besøg National Marine Aquarium med Europas største akvarium. Smeaton's Tower der ligger ca. 20 km sydvest for byen er et af verdens bedst kendte fyrtårne.
Overnatning i Plymouth - området.
Dag 3: Plymouth - Falmouth
Kør videre til St Austell for at se det bemærkelsesværdige Eden Project. Det består af nogle kæmpestore drivhus-kupler, der ligner noget fra en anden planet. De rummer en massiv samling af planter og træer fra hele verden. Man kan foretage en rejse fra Middelhavet til regnskoven.
I St Austell er det også værd at besøge Pendennis Castle, der er bygget af Henrik VIII som forsvar mod eventuelle angreb fra Spanien og Frankrig.
Her kan man opleve århundreders krigshistorie eller bare slappe og nyde Cornwalls typiske cream tea i deres tea room.
Kystlinjen er fantastisk smuk og der er en vidunderlig udsigt.
Overnatning i Falmouth / Penzance - området.
Dag 4: Lizard Point - St Ives
Lizard Point er Englands sydligste punkt. Det er berømt for de fantastisk flotte klipper i rødt, grønt og sølv. Klipperne og heden inde i landet er hjemsted for en masse sjældne blomster og forskellige lyngsorter. Det er et utroligt smukt område. Man ser små fiskerbyer med hvidkalkede huse og farverige fiskerbåde gemt mellem klipperne, i læ for havet .
Brug eftermiddagen på en tur til St Ives, der er elsket for dens vidunderlige strande, de smalle gader, små blomsterfyldte baggårde, de venlige indbyggere, det glitrende hav og den rene luft.
Overnatning i Exeter - området.
Dag 5: Penzance - Barnstable - Exeter
Her er et godt udvalg af butikker, caféer, pubber og restauranter. Den travle shoppinggade Market Jew Street forbindes til havnen via shoppingcentret Wharfside. Der ligger fiskerbåde, lystbåde og af og til højmastede sejlskibe.
Kør gennem det smukke landskab til Devon med et stop i markedsbyen Barnstable. Den er Nord Devons ældste og største by. Den byder på masser af historie. For næsten 1000 år siden bosatte saxerne sig i Barum som byen hed dengang. I middelalderen var den vokset og blevet en fremgangsrig havneby der især handlede med uld.
Byen er berømt for sine mange blomster. Der er sågar et "Flower Trail" man kan følge.
Fortsæt til den livlige by Exeter der bl.a. har en af de flottest udsmykkede katedraler i Storbritannien.
Overnatning i Exeter-området.
Dag 6: Exeter - Bristol - Bath
Næste stop er er byen ved havet, Weston-super-Mare. Weston Bugten har kilometervis af rene sandstrande, traditionelle kystattraktioner og et smukt landskab. Her er alle mulige slags både, jetski m.m. Det er også muligt at komme ud at sejle med en båd (kontakt det lokale turistbureau).
Besøg evt. deres SeaQuarium, North Somerset Museet, og verdens største helikoptermuseum.
Kør til Sydvestenglads hovedstad, Bristol. En historisk havneby fuld af spændende attraktioner og med et utal af festivals, regattaer, ballonflyvning m.m. Se den berømte Clifton Suspension Bridge og Bristol Zoo.
Overnatning i Bristol -området.
Dag 7: Bath
Bath er en unik by med en spændende historie, og byder også på en mangfoldighed af museer, gallerier, haver og turistattraktioner.
Kør østpå til byen Swindon. Det er her West Country møder Costwolds. Denne hurtigt voksende by har ry for at være meget gæstfri. Der er lidt for enhver smag. Se f.eks. STEAM - Museum of the Great Western Railway.
Overnatning i London el. Windsor













